23948sdkhjf

Kasi-Jesper taber sag om trecifret million-skattesmæk

Østre Landsret slår fast, at Skat var i sin gode ret til at tilbagekalde skattefrihed for Jesper Kasi Nielsen.
Jesper "Kasi" Nielsen taber et opgør med Skat om et trecifret millionbeløb. Det oplyser Østre Landsret på sin hjemmeside.

Sagen handler om, hvorvidt forretningsmanden var berettiget til at blive fritaget for skat i forbindelse med overførsel af værdier til et nyt selskab i forbindelse med samarbejdet med smykkeselskabet Pandora.

Ifølge Finans.dk har Skat dermed fået medhold i sagen, hvor Skat har krævet 245 millioner kroner på grund af en omstrukturering, som Kasi og Pandora gennemførte i 2009 og 2010.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112